Vedtægter for støtteforeningen
MESSEGASTERNE PÅ WOLLE JUUL
§1. Foreningens navn og hjemsted.
Foreningens navn er: ”Foreningen Messegasterne på Wolle Juul” i daglig tale ”Messegasterne”.
Foreningen har hjemme i Mariagerfjord kommune.
§2. Foreningens værdigrundlag
At formidle kendskabet til den danske maritime kulturarv herunder historien omkring Wolle Juul.
At donere remedier til vedligeholdelse og bevaring af den bevaringsværdige fiskekutter Wolle Juul af Hobro, tidligere A94.
Wolle Juul er af lokalt ophav derfor et stykke lokalhistorie under Danmarks sejlende kulturarv.
§3. Foreningens opbygning
Foreningen ledes af Generalforsamlingen.
Denne nedsætter en Bestyrelse til at varetage den daglige ledelse.
§4. Medlemskab
Som medlem kan optages enhver, der fatter interesse for foreningens værdigrundlag.
Medlemskabet er personligt.
Medlemskontingent bestemmes for et år ad gangen på Generalforsamlingen.
Ethvert medlem, der i tale eller handling skader foreningens ry eller handling, kan indstilles til eksklusion.
En sådan gennemføres på generalforsamling ved simpel flertalsafstemning.
§5. Generalforsamling
Stk. 1
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk. 2
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal.
Indkaldelse sker minimum 3 kalenderuger før ved skriftlig indkaldelse til foreningens medlemmer og åben invitation i et offentligt medie.
Stk. 3
Forslag, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uge før.
Stk. 4
Det kræver personligt fremmøde at stemme.
Stk. 5
Dagsorden for generalforsamlingen fastlægges af formanden, men skal som minimum indeholde følgende punkter;
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Bestyrelsens beretning
- Forelæggelse og godkendelse af regnskab.
- Fastsættelse af kontingent.
- Valg jf. §6
- Valg af Ekstern Revisor
- Indkomne forslag
Stk. 6
Generalforsamlingens beslutninger føres i protokol
Stk. 7
Generalforsamlingen beslutter ved simpelt flertalsafstemninger.
Stk. 8
Ekstraordinær Generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, eller ved at 1/3 af foreningens medlemmer ønsker dette.
Ekstraordinær generalforsamling følger formalia i videst udstrækning som en ordinær generalforsamling.
§6. Bestyrelsen
Stk. 1
Foreningens daglige ledelse bliver varetaget af bestyrelsen.
Denne består af en Formand, Næstformand, Kasserer og 1 menigt bestyrelsesmedlem.
Ydermere består bestyrelsen af en suppleant.
Stk. 2
Formanden og 1 menigt bestyrelsesmedlem er på valg i lige år.
Næstformanden og kassereren er på valg i ulige år.
Stk. 3
Suppleant er på valg hvert år.
Suppleanten har møde- og taleret til bestyrelsesmøder.
Stk. 4
Bestyrelsen leder foreningen i henhold til vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
Stk. 5
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 6
Bestyrelsen er beslutningsdygtig ved flertallets fremmøde.
Stk. 7
Formanden er ansvarlig for styring af mødet, forhandlinger samt referat.
Stk. 8
Såfremt at der er uenighed i bestyrelsen, kan der tages en afstemning.
I tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme være udslagsgivende.
Stk. 9
Ejer af Wolle Juul har observatørstatus i bestyrelsen.
§7. Udvalg
Bestyrelsen kan nedsætte ad-hoc udvalg til at løse opgaver på vejene af foreningen. Et sådan udvalg vil blive nedsat med et bestyrelsesmedlem som formand, det nødvendige antal medlemmer herudover, samt en klart defineret opgavebeskrivelse.
§8. Regnskabet
Stk. 1
Foreningens formue skal anbringes i et pengeinstitut.
Stk. 2
Regnskabsåret følger kalenderåret.
Stk.3
Revisorpåtegnet regnskab bekendtgøres minimum en uge før generalforsamling.
Stk. 4
Regnskabet skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
§9. Tegningsregler
Foreningen tegnes af formanden, kassereren samt 1 bestyrelsesmedlem.
§10. Hæftelse
Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for tilskud, med mindre tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling.
§11. Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer vedtages på generalforsamling ved simpelt flertal.
En vedtægtsændring kræver halvdelen af foreningens medlemmers fremmøde.
Varsel for vedtægtsændringer følger indkaldelse til generalforsamling.
§12. Opløsning
Foreningen opløses hvis der på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger stemmes for dette af 3/4 fremmødte. Der skal som minimum være halvdelens af foreningens medlemmer til stede.
Foreningens formue og materiel vil blive delt ud til Fælleshuset/Beddingen på Øster Hurup havn i Mariagerfjord kommune.
Almen
Såfremt der i fremtiden vil opstå komplikationer hvor der ikke er vejledning i vedtægterne, vil et hvert medlem altid handle i god tro og i respekt for alle medlemmer af Messegasterne.
Autorisation:
Vedtaget på generalforsamling